Takkesange er ikke bare et enkelt koncept, men et bredere begreb der kan dække over tak på kryds og tværs af bordene. Det vil sige, der både kan være tale om en tak fra konfirmandens hånd til gæster for gaver og deltagelse, en tak fra gæster til værterne for god mad og godt selskab. Eller måske en takkesang til konfirmation fra konfirmanden specielt møntet på dennes forældre for alle deres anstrengelser i forbindelse med dagen eller en generel tak for at være de forældre, de nu engang er.
Takkesang fra konfirmand til mor & far
Festen er godt i gang. Maden er serveret, måske allerede spist, og folk er i godt humør. Nogle af gæsterne er kommet langvejs fra og har medbragt små som store gaver til den nyligt udklækkede konfirmand. En tak er i alle tilfælde på sin plads og lige præcis denne slags takkesange til konfirmation kan på sin vis betragtes som et næsten påkrævet element. Den behøver hverken være lang eller prangende, men den viser, at konfirmanden har sat pris på alt det ståhej, der denne dag er lavet og iværksat udelukkende for hans eller hendes skyld. Et eksempel, der kommer rundt om de fleste taksigelser, der kunne falde konfirmanden ind, er som følger:
Melodi: Jeg en gård mig bygge vil
Alle samlet er i dag,
mange tak det skal i ha´,
jeg har skrevet, jeg har visket,
her i sangen, jeg har fisket,
jeg har digtet og lavet om,
for at nå det, før i kom.
Jeg vil her ved vores bord,
gerne takke far og mor,
og jeg beder alle gæster,
som for mig så glade fester,
om at hjælpe mig i gang,
med min lille takkesang.
Tak nu til min mor og far,
venner og familie ta´r,
jeg i takken med herinde,
i mig gav så mangt et minde,
endnu et blev knyttet til,
som jeg aldrig glemme vil.
Storesøstre jeg jo har,
tit et skænderi vi ta´r,
hurtigt vi igen bli´r venner,
og det somme tider hænder,
at vi sammen hygger os,
de har indset jeg er ”boss”!
Jeg nu hermed gerne vil,
takke dem som kom hertil,
for at fejre mig på dagen,
ja, det er da lige sagen,
tak for gaverne jeg fik,
ja, de fryder jo mit blik.
Tak for denne skønne fest,
Og nu be´r jeg hver en gæst,
som er samlet her ved bordet,
hjælpe mig så hele koret,
råber rigtig højt HURRA,
for min mor og for min far.
Dette er blot en ud af mange takkesange til konfirmation, der netop slutter med et stort hurra til ære for konfirmandens forældre, og indebærer både tak i forbindelse med begivenheden, men også en implicit tak for alt hvad de har gjort for konfirmanden i gennem opvæksten.
Fra gæster til konfirmand og forældre
Selvom gæsterne har både rejst og medbragt gaver, er det som regel ikke fordi, de er blevet snydt, når det kommer til et brag af en fest og ikke mindst lækker mad. Især hvad angår sidstnævnte kan der passende falde en lille sang af efter måltidet. Takkesange til konfirmation bliver altså en tak for mad. Den kunne fx tage sig således ud:
Melodi: Den sømand han må lide
Nu har vi spist og drukket
og vi skal snart fra bordet gå,
de fleste har nok sukket:
Mon vi endnu kan stå!
Men før vi går fra bordet,
og før vi takker af,
så vil vi altså lige
ordet gerne ta’.
Mærk først på jeres vomme,
om alt i dem på plads nu er.
Find andre takkesange eller andre takke muligheder:
- Se også Takkekort til konfirmation
- Takketale