Konfirmationskort kan fortælle meget – hvad skal dit fortælle?

Ligesom når det handler om valg af gave, pynt, konfirmationstøj og alle andre aspekter af konfirmationen, skal konfirmanden helst også forkæles med et flot eller personligt konfirmationskort på den store dag. Selvom konfirmanden på selve dagen måske har mere øjne for, hvilke beløb der ligger i de små konvolutter eller føler sig fortryllet af den lille verden af de mange sanseindtryk kreeret for hans eller hendes skyld, er det konfirmationskort, der bliver gemt – og af samme grund kan det betyde meget, at det konfirmationskort, du giver væk, siger det, du vil have det til at sige.




Hvordan skal konfirmationskort se ud?

Et sødt konfirmationskortTil dette spørgsmål er der ikke et endegyldogt svar, da der sådan set er frit valg på alle hylder – inden for konfirmationens grænser selvfølgelig. Hvis du er fingernem, kan du gå i gang med papir og saks. Hvis du er god på computeren, kan du lave et digitalt, og du kan også finde et passende et af slagsen rundt om i butikkerne, der sælger rigeligt af herlighederne.

Hvis du beslutter dig for selv at gå i gang med konfirmationskort, behøver du ikke meget andet end en printer, et stykke karton, lim og en kuglepen. Da det nu engang er konfirmanden, der er centrum, vil det at finde et flot billede af den unge, og gøre det til kortets tema, være et udmærket sted at starte. Du kan også finde enten klistermærker eller printe clipart ud for at lave en ramme rundt om billedet. Du behøver ikke engang nøjes med todimensionelle objekter på dine konfirmationskort, da miniatureudgaver af nogle af konfirmandens yndlingsgenstande også kan bruges og bringe lidt liv – sammen med tørrede blomster, glimmer eller andet godt fra gemmerne. Selvom disse konfirmationskort altid er en fornøjelse at hive op af konvolutten, er det ingen skam at lave det hele elektronisk, hvis du er en ørn til det.

Hvad skal der stå?

Et konfirmationskort til konfirmandenKonfirmationskort har ikke den funktion, at der skal stå en hel rosende roman eller voldsomt store og fantastiske ord. Derimod er de mere symbolske, og deres udseende prioriteres i de fleste tilfælde frem for indholdet. Af samme grund behøver der ikke stå meget andet end et hjerteligt tillykke på konfirmationsdagen og et ønske om alt godt fremover, eksempelvis. At få linjer er rigeligt i forbindelse med skrivningen af konfirmationskort, betyder dog ikke, der slet ikke skal lægges tanke bag de valgte ord. Taget i betragtning at mange af kortene sandsynligvis bliver gemt, kan en personlig kommentar af den ene eller den anden art være at foretrække – fx en linje om valget af gave, hvis du har givet en sådan. Det kan også være et lille citat fra en bog, en barndomssamtale eller andet, der har det strejf af personlighed og omtanke, der bringer kortet til et mindeværdigt niveau. Det kommer selvfølgelig også an på, hvilket forhold du har til konfirmanden, om du er en af de tætte eller en af de fjernere slægtninge, og hvor meget du er til at sidde og hygge med at lave konfirmationskort.

Konfirmationskjoler

 Reklame